CO-OPERATE er et spil, hvis formål er at hjælpe teams og individer til at forbedre deres samarbejde. I ethvert team er der en risiko for at nogle individer bliver overset, eller har en tendens til at dominere, og andre er igen ligeglade med teamets indsats og resultat. Hvis ikke man forstår at bruge teamets ressourcer vil man ikke opnå et optimalt resultat. CO-OPERATE indeholder tre forskellige øvelser, som sammen sætter fokus på hvordan man kan få mere ud af et team og samtidig tage læring af en proces og overføre denne indsigt til det daglige arbejde.
Alle tre øvelser, TEAM WRITE, TEAM BUILD og TEAM RESCUE kan bruges uafhængig af hinanden. Alle øvelser er designet for mindst 4 og max 8 deltagere.
· TEAM WRITE
– handler om at manøvrere en pen ved hjælp af snore og tegne forskellige objekter på et tegne ark.
· TEAM BUILD
– handler om at konstruere forudbestemte figurer på en spilleplade ved hjælp af magnetiske brikker.
· TEAM RESCUE
– handler om at demontere en bombe med eller uden bind for øjnene inden for en bestemt tidsramme.